Vildmosegård - matr. 4a - Hastrupvejen 32

 

 

Tilhørte Gjeddesdahl - selveje 1801

 

Udflyttet 1797 fra Nylandsvej 58. Nu Hastrupvejen 32.

 

Mads Gade Frandsen har bidraget med følgende billeder og historie.

 

Foto 1940

 

Guldbryllup på Vildmosegaard ved Karlslunde 28/10 1940.

Dette foto har jeg arvet efter min mormor, Helga Gammeltoft-Hansen (Født Thomsen), født 21/09/1904 i Kristkirkens Sogn, København, død 13/05/1993 I Espergærde. Hun er selv med på billedet.


Siddende forrest Graversine Graversen (”Signe”) , født i 15/01/1866 i Vejrum og Christen Madsen Gammeltoft , født 15/12/1862 i Gudum. De blev gift 1890 i Humlum. Han arvede Gammeltoft i Gudum efter sin far, men flyttede så til Vejlegaard i Kirkerup Sogn ved Roskilde med sin kone, børn og sine forældre. Her mistede de to børn, den ene ved en drukneulykke. På grund af tabet kunne de ikke holde ud at bo der og flyttede med til Vildmosegaard. Her døde han 10/08/1941 og hun 12/03/1957.
Deres søn Mads overtog gården.

 

Detaljer af billedet :

 

Mads Gammeltoft, født 31.12.1892 i Gammeltoft i Gudum. Ejer af Vildmosegaard efter forældrenes død. Død 12/08/1966 i Karlslunde.

 

 

Anna Gammeltoft, født 06.11.1891 i Gudum. Datter af Christen og Graversine

 

 

Snedkermester Karl Viggo Ejnar Nielsen, gift med Anna Gammeltoft. Født 14.05.1895 i Solbjerg

 

 

Fra venstre Helga Thomsen, født 21/09/1904 i Kristkirkens Sogn, København med sine svigerforældre Maren Cathrine Madsen Gammeltoft ( født 25/07/1868 i Gudum, søster til guldbrudgommen Christen ) og Hans Christian Hansen ( født 17/02/1869 i Resen v. Struer ).

 

 

Celia og Niels Gammeltoft-Hansen, børn af Maren Cathrine og Hans ovenfor. Han var gift med med førnævnte Helga Thomsen.

Guldbrudeparret fik også børnene Sidsel og Kristian Gammeltoft, der begge blev gift i fik børn. Nogle af disse er antagelig også på billedet.

 

På Kirkerup Kirkegård står stadigvæk (2015) gravstenen over deres to døtre :

 

 

 

Læs mere på http://www.kirkerupk.dk/Kirkerup/Historie/Poul%20Thomasen/Poul%20Thomasen.htm

 

Se også andre gårde